Opret ny side
I videoen kan du se, hvordan du opretter en ny side i Sitecore.
Herunder kan du læse mere om arbejdsgangene i at oprette en ny side.
Opret og indsæt side
- Højreklik på den side, du gerne vil have placeret din nye side under
- Vælg Indsæt
- Vælg Indholdsside. (Det er også muligt at vælge sidetypen Indholdsside i fuld bredde. Læs mere om sidetyper)
Navngiv siden
- Indtast et navn på den nye side (specialtegn godtages ikke)
Vær opmærksom på, at sidens navn bliver vist i url'en:
- Vælg derfor et kort og præcist navn, som giver en logisk url.
- Brug små bogstaver og undlad undesscores ( _ )
- Skriv dansk på danske sider og engelsk på engelse sider
Sitecore oversætter automatisk æ = ae, ø = oe, å = aa og mellemrum = - (bindestreg).
Den nye side er nu oprettet og ligger som et element i træstrukturen. Du kan nu redigere siden.
LÆS MERE: Rediger en side
Angiv menutitel
- Sørg for at udfylde feltet Titel i menu - det er det navn, som bliver vist i topmenuen eller venstremenuen på hjemmesiden.
Sidens navn - det navn, du indtastede, da du oprettede siden - kan godt være et andet, end det du angiver som menutitel.