Governance for dtu.dk

Weborganisationen på DTU består af Webteamet i AKM og de webansvarlige i administrationen. Webteamet i AKM har det overordnede ansvar for dtu.dk (dansk og engelsk version) mht. drift, udvikling, overordnet struktur, design og redaktionel linje/kommunikationsprincipper.

Webteamet kan overdrage ansvaret for udvalgte områder på dtu.dk til relevante fagpersoner, som dermed bliver webansvarlige for det pågældende område. En webansvarlig kan uddelegere den praktiske opdateringsopgave til en eller flere kollegaer, men er fortsat indholdsansvarlig. Som indholdsansvarlig skal du benytte formularen her til give rettigheder videre. Når formularen er afsendt sendes der en kvittering til redaktøren, hvorefter webteam behandler henvendelsen hurtigst muligt indenfor 5 arbejdsdage.  

Webteamet sørger for at melde de webansvarlige ind i den generelle Sitecore erfargruppe og vil løbende orientere om nye tiltag. 

Rollefordeling

Webteamet i AKM

  • fastlægger den overordnede struktur, designretningslinjer og kommunikationsprincipper for dtu.dk
  • udbyder relevante kurser, sidemandsoplæring og studenterhjælp efter aftale
  • bistår de webansvarlige med sparring ifm. større webopgaver
  • godkender oprettelse af nye indholdsområder på dtu.dk 

De webansvalige i administrationen

  • sørger for at indholdet på deres respektive områder på dtu.dk er retvisende og opdateret og følger kommunikationsprincipperne for dtu.dk
  • er kontaktperson vedrørende webspørgsmål
  • redigerer i eksisterende sider – ved oprettelse af nye indholdsområder eller større omlægninger af eksisterende sider, skal webteamet i AKM konsulteres
  • skal have Sitecore-kompetencer svarende til ’Sitecore grundkursus