Redirector / viderestilling af URL
Med redirector-funktionen er det muligt at viderestille trafik fra én URL til en anden. Funktionen kan blandt andet bruges, hvis en side nedlægges og man ønsker at videstille trafikken til en ny side.
Mulige anvendelsesscenarier:
- Hvis en side slettes og trafikken til den pågældende URL skal viderestilles til en ny side
- Hvis indhold bliver omstruktureret og gamle sider erstattes af nye
- Hvis man ønsker en nemmere URL til en side, der ligger dybt i strukturen
Opsætning af redirect
Sådan oprettes et redirect:
- Åben indholdsredigering og sørg for, at du står på det danske sproglag
- Find og åben mappen Global
- Find og åben mappen Redirector
- I Redirector-mappen findes den relevante enhed (fx institut)
- Højreklik på enhedsmappen og klik Indsæt
- Klik redirectorpage
- Giv det nye redirect et sigende navn
Udfyld redirect-elementet med følgende oplysninger:
- Original URL (siden, der skal viderestilles fra)
- Markér om der skal foretages viderestilling selvom der findes indhold på URL'en (vælges i de fleste tilfælde)
- Markér om viderestillingen skal være midlertidig (permanent viderestilling er standard)
- Ny URL (siden der skal viderestilles til)
Avancerede redirect-indstillinger
Nederst findes mere avancerede redirect-indstillinger, hvor man blandt andet kan angive, hvorvidt den eksisterende URL-struktur skal ignoreres eller overflyttes til den nye URL. I mange tilfælde skal disse indstillinger ikke udfyldes, men tag kontakt til DTU Webteam for hjælp.